Steen Hansen Transport A/S har for nyligt afhentet deres nye Kel-Berg 2 akslet letvægt tiptrailer med automatisk rullepresenning fra Lastas.
Steen Hansen Transport A/S blev stiftet i 1999. De tilbyder vejtransport indenfor levering og kørsel af sten- og grusmaterialer samt flytning eller bortskaffelse af jord.
Steen Hansen Transport A/S råder over 15 egne biler. Derudover har de et fast samarbejde med andre vognmænd, der kører med kran- og kærrebiler, tipsættevogne og gardintrailere. Steen Hansen Transport A/S har egen grusgrav med salg og levering af grus.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil af finkornstål 52,3 med specielle forstærkninger som giver et meget stabilt chassis.
Kassens opbygning: Sider fremstillet i 40 mm alu.profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside, bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående alu. plade i speciel slidstærk kvalitet, indvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning, 15 mm kunststofbund monteret på standard alu.bund, 10 mm kunststofplader monteret indvendig på sider i højde på 1.250 mm, leveret med blå automatisk rullepresenning.
Traileren er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring med hæve-/sænkeventil samt med selvstyrende bagaksel.
Monteret liftaksel på 1. aksel og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg. Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra LASTAS