23948sdkhjf

Sawo køber sønderjysk fabrik

17 ansatte skifter arbejdsgiver 1. oktober.

Brdr. Platz Karrosserifabrik A/S i Haderslev, grundlagt i 1979 og hidtil ejet af brødrene Jørgen og Jens Erik Platz, sælges 1. oktober til Sawo A/S.

Jørgen og Jens Erik Platz forklarer:

- Vi har gennem det seneste år overvejet et generationsskifte af virksomheden, hvor vi kunne sikre vore medarbejdere deres gode arbejdsplads, og vore kunder fortsat levering af kvalitetsprodukter til transportbranchen. Det er nu lykkedes os med salget af virksomheden til Sawo, og det glæder vi os meget over.

17 medarbejdere

Brdr. Platz Karrosserifabrik leverer skræddersyede løsninger til transportbranchen og beskæftiger i alt 17 medarbejdere inden for opbygning af last-, sætte- og påhængsvogne. Efter overtagelsen fortsætter Jørgen Platz som afdelingsleder i Haderslev.

Ivan Chrost, Sawos adm. direktør:

- SAWO overtager samtlige medarbejdere, og fortsætter den nuværende produktion på adressen i Haderslev samtidig med, at der oprettes service- og reparationsafdeling på adressen i Haderslev. Hermed bliver det nemmere for kunderne i Syddanmark at få deres produkter serviceret.

Ivan Chrost tilføjer:

- Vi har samarbejdet med Brdr. Platz i mange år, og overtagelsen var en nem beslutning for os at træffe, idet kompetencerne i virksomheden passer rigtig godt til vores forretning.  

BP Trailer uændret

Jørgen og Jens Erik Platz ejer også handelsvirksomheden BP trailer A/S, der sælger sætte- og påhængsvogne fra bl.a. tyske Doll og Fellechner Fahrzeugbau. BP trailer er ikke omfattet af handlen, og Jens Erik Platz fortsætter her med salg af sætte-, påhængs- og blokvogne til den danske transportbranche.

BP trailer vil også fremover få sine specialopbygninger produceret på karrosserifabrikken i Haderslev.

- Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med de særdeles dedikerede medarbejdere, vi har været så privilegerede at få tilknyttet karrosserifabrikken gennem mange år, udtaler Jens Erik Platz.

Om Sawo

Markant nordisk leverandør af produkter og service inden for hydraulik og produkter til lasthåndtering til transport- og entreprenørbranchen. Mere end 350 medarbejdere sælger, servicerer samt producerer opbygninger fra 14 afdelinger landet over.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109