23948sdkhjf

Slidstærk tipkærre er rullet til Vojens

Vognmandsfirmaet Flemming Paulsen A/S er kørt ud fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 3-akslet 24 tons tipkærre.

I 1980 overtog Flemming Paulsen sammen med sin hustru, ved et generationsskifte, Vognmandsfirmaet Flemming Paulsen A/S.

Firmaet råder i dag over 21 lastbiler og 26 ansatte.

Det er en alsidig vognmandsforretning, der tilbyder mange typer kørsel f.eks. krankørsel, afhentning af affald og affaldshåndtering, dyre- og maskintransport, levering af sand, grus m.m. Derudover kan de også tilbyde jordsortering og nedbrydning, samt udlejning af køreplader og containere.

Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis.

Kassens opbygning: Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke, indvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem, bagklap fremstillet af 5 mm plade med kraftige alu. kantrammer, tophængsler flyttet ca. 180 mm frem for 10% ekstra åbning ved aflæsning og 4 mm HARDOX bundplade monteret i fuld længde ovenpå alu. bunden.

Kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring.

Der er monteret lift på 1. og 3. aksel. Kærren er desuden leveret med en blå 650g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm aluminiumsrør.

Den nye tipkærre er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125