23948sdkhjf

Stentransporten investerer i ekstra sikre Pacton-trailere

Vognmand Heine Pedersen i Vissenbjerg driver vognmandsforretningen Stentransporten med ni trækkende enheder og et tilsvarende antal sætte- og påhængsvogne, og senest har han suppleret vognparken med to nye Pacton TXD 454 med alu-sider til transport af bl.a. byggematerialer, fliser, sten mv.

»Jeg har et par ældre Pacton, som de seneste syv år har fungeret perfekt til vores behov,« siger Heine Pedersen.

»Vores Pacton-trailere er både lette og stærke. Vi kører med medbringertruck på trailerne, så chaufførerne selv kan læsse og losse. Det kræver et stærkt og stabilt chassis at køre med den ekstra vægt ude bag den bageste, selvstyrende bagaksel, og samtidig skal vi kunne læsse op til maks. totalvægt og spænde fra, uden at chassiset bøjer ned i forenden. Godt nok er der en lille merpris for Pacton i forhold til de billigste trailere på markedet, men kvalitet koster jo,« tilføjer han.

Sikkerhed er vigtigt

 

Og god service er også vigtig for Heine Pedersen, når det gælder sikkerhed. Han lægger stor vægt på, at hans vogntog er både driftssikre og trafiksikre året rundt, så derfor går han ekstremt meget op i bl.a. vogntogenes bremseevne.

»Vi har tidligere haft udfordringer med et par andre trailere og påhængsvogne. En af vores trailere af andet fabrikat kunne ikke engang klare minimumskravene til bremseevne fra ny, og vi har også haft problemer med den justerbare trækstang på en påhængsvogn, fordi den ikke bremsede ordentligt i forhold til forvognen. Alle bøsninger i træktøj og træktriangel blev slidt op tre gange hurtigere end vores andre påhængsvogne, så vi vil ikke acceptere nyt materiel, der ikke kan bremse ordentligt,« fastslår Heine Pedersen.

Han har valgt at få alle sine vogntog - både hans trækkere med sættevogne og forvogne med påhængsvogne - bremsetilpasset, så de spiller perfekt sammen. Til det formål hyrede han bremseeksperten René Lundegård fra Lundgård Consult i Otterup, der har arbejdet med bremser på alt fra landbrugskøretøjer over busser og lastbiler til mobilkraner og blokvogne i snart 30 år.

Positiv dialog om bremser

René Lundegård lagde ud med køre med de to nye Pacton til deres første syn, og selvom de kunne godkendes, var han ikke helt imponeret. Efter at have regnet på tallene og gennemgået specifikationerne på bremseventiler og -membraner, ABS- og ESP-systemer mv. foreslog han, at BPW-akslerne bl.a. skulle have justeret vinklen på bremsearmene, ændret bremsetrykket med 1 bar samt have udarbejdet en ny G-erklæring, så teori og praksis passede til hinanden.

Fakta om de nye Pacton TXD 454:

Lasteflade: 13.600mm x 2.550mm, koblingshøjde 1.150 mm, ladhøjde ca. 1.330mm

Vægte: King-pin 18.000 kg, bogie 24.000 kg, totalvægt 42.000 kg

Støtteben: Jost heavy duty Modul

Affjedring: BPW luftaffjedring med hæve/sænkeventil

Aksler: 4x9.000 kg BPW ECO med tromlebremser, 1. og 4. aksel hævbar over kontakt i bil, 4. aksel medstyrende

Bremser: 2-ledet trykluft med ALB-ventil, EBS type Wabco 2S/2M, fjederbremse på to aksler

Lys: 24-volt anlæg, 7-polet DIN og Nato standard lysstik, alle lygter af LED-type

Vognbund: 28mm hårdtræsgulv med stål-omegaprofiler, 2x14 stk. 4-tons surring i kantprofil, 20 mm rundjern under ladkant og surrekroge for surring

Opbygning: åben trailer med alu-sider og Kinnegrip K5, 2.000 mm forsmæk med skrå hjørner, 1.000 mm 5-delte alu-sider, 1.000 mm bagsmæk, cyklistværn, 3-delt magasin under bund 1.200 x 2.300 mm samt tilpasning i bagende af trailer med beslag og gaffellommer til medbringertruck.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156