23948sdkhjf

Sværgods: Længere leveringstid

Nye ’Lego-opbyggede’ og selvkørende moduler til Sønderjylland.

- Det er en selvkørende blokvogn, der er opbygget som en æske Lego. Efter behov er det muligt at sætte flere aksler på modulet ved siden af hinanden, hvor efter blokvognen kan manøvrere frem og tilbage, skråt og vinkelret, drevet af en powerpack i den ene ende og hydraulik.

Jørn Bolding, indehaver af specialtrailer-forhandleren af samme navn i Esbjerg, forklarer til Vognmandens Fagblad, at det danske marked for de specielle selvkørende blokvognsmoduler ligger på cirka ”200 aksellinjer ’a otte hjul”.

To moduler

Den aktuelle levering fra Jørn Bolding A/S består af to styk nye selvkørende blokvognsmoduler fra tyske Goldhofer til specialtransportøren Skaks A/S i Rødekro.

Goldhofer-kombinationen består af ti aksler fordelt på to moduler, powerpack samt en udtrækkelig ’spacer’. Nærmere betegnet et seks-akslet PST/SL E- modul og et fire-akslet THP/SL-modul. Modulerne er opbygget med pendelakselaggregat med kugledrejekrans og hydraulisk akseludligning – samt elektronisk flervejsstyring.

Stigende aktivitet

- Lige nu oplever vi længere leveringstider på sværgodsmateriel som følge af stigende aktivitet i hele verden, tilføjer Jørn Bolding.

De nye moduler til Skaks har en mindste længde på 10,2 meter og kan trækkes ud til en maksimal længde på 30,2 meter – via tre udtræksled.

Den tilhørende radiofjernbetjening styres alle funktioner som hævning og sænkning af køretøjet, kørsel og bremsning, gearskifte og programudvalg. Derudover medfølger en nød-fjernbetjening.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125