To nye treakslede gardintrailere til Skovlunde
Godshotel & Transport ApS har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 3 akslet gardintrailere med truckbeslag ved Lastas.
Godshotel & Transport ApS fik sin start i 2007 med 500 m2 i Skovlunde og har siden vokset sig store til 100.000 m3 moderne tør og sikret lagerhal i Greve, Kolding og Padborg. De tilbyder lagerhotel med pick & pack på alle deres afdelinger og har egen bilpark på 20 biler og trailere.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: Fast tag med presenning, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, monteret pladebund og surringsringe i kantskinne.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons Jost-aksler med skivebremser. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 38.000 kg. De nye gardintrailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.