23948sdkhjf

Vognmænd ramt af lange leveringstider på nye trailere

Mangel på stål og aluminium øger leveringstiden på nye trailere fra 12 uger til omkring 10 måneder. Ældre trailere vil dominere trafikbilledet i lang tid.

Den globale Covid-19 pandemi rammer trailerproducenterne hårdt på grund af manglen på alt fra stål og aluminium og fra dæk til chips.

Situationen betyder, at leveringstiderne på fabriksnye trailere nu er på omkring 10 måneder. Inden pandemien var den typiske leveringstid på både gardin- og køletrailere et sted mellem otte og 12 uger.

- En prisjustering kan alle forstå, men at leveringstid på nye trailere nu er oppe på 10 måneder, stiller vognmændene i en helt ny situation. Nu skal de planlægge, hvor mange og hvilke typer nye trailere, de har brug for i andet kvartal 2022. De skal langtidsplanlægge og samtidig, står de overfor en situation, hvor de skal vurdere om de trailere, der skulle udskiftes, skal holde et år mere og derfor skal gennem et syn, der let koster mellem 20.000 og 30.000 kr, siger salgschef Jens Berg fra Krone Scanbalt og fortsætter:

- Det skal alt sammen sammenholdes med, hvad man kan få for en brugt trailer. Ja, vi oplever også at meget gods ikke bliver flyttet, fordi der er en mangel på trailere. Lastvognsproducenterne står i nøjagtig samme situation. Vi vil i de kommende mange måneder opleve ældre udstyr på landevejene.

Krone ScanBalt har hovedkontor i Padborg og er ansvarlig for Krone’s aktiviteter i Danmark.

Den globale efterspørgsel på trailere betyder, at Krone ScanBalt i øjeblikket oplever en stærkt stigende efterspørgsel på brugte trailere.

Eksportaktiviteterne betyder en kraftig reduktion af de trailere, som selskabet har opmagasineret i Padborg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156