23948sdkhjf

Viborg-firma får ny 4-akslet tiptrailer

Niels Jensen Nonbo A/S har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 61,5 m3 med sider der kan åbnes og automatisk rullepresenning fra Lastas i Hedensted.

Niels Jensen Nonbo A/S er en familievirksomhed, der har udført transport i tre generationer og beskæftiger i dag 40 medarbejdere. Desuden driver de lagerhotel og Viborg Fragtcentral.

De varetager dagligt nattransport med stykgods mellem Viborg og hovedterminalerne i Aalborg, Aarhus, Herning, Taulov, Odense og
Taastrup for Danske Fragtmænd. Derudover har de transport med walking floor trailere og fleksible kurerkørsler, med små og store biler
i hele Danmark, samt erfaring med kurerkørsel til Norge og Sverige, hvor der pakkes om dagen og læsses om aftenen med levering
den følgende dag et sted i Skandinavien.


Trailerens chassis opbygning: længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis.


Kassens opbygning: udvendig tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, sider fremstillet i 40 mm alu.profiler 2,5 mm
indv. 2,0 mm udv., bunden er fremstillet af 5 mm alu.plade, arbejdsplatform i galv. stål med sikkerhedsgelænder, leveres med 15 mm kunststof i bunden og 3-delt oplukkelig venstre side.


Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med hæve/sænk.
Desuden er traileren blevet leveret med en automatisk Eco-top rullepresenning i lys blå.


Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094