23948sdkhjf

Bokstrailer til scene-ekspert

All Rentals ApS har købt en fabriksny Kel-Berg 2-akslet city bokstrailer.

Virksomheden har mange års erfaring og ekspertise inden for lys, lyd, scene, AV-udstyr og scenografi.

Med deres erfarne specialister og udstyr kan de levere design, teknologi og løsninger til afvikling af alle former for koncerter, shows, musicals, teater, operaer, firmaevents, modeshows, udstillinger, festuger, byfester m.m. Derudover sælger og udlejer de udstyr direkte fra eget lager.

Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.

Boksen er opbygget med isoleret tag, forsmæk af 25 mm GRP-/Plywood-plade, letisoleret 400 mm stålplade monteret på forsmæk, sider i 21 mm GRP/Plywood med 250 mm skureliste i bunden, tre binderækker indvendig på sider og front, monteret ZHD-lift til 2.500 kg, leveret med fuld bundplade, der dækker hele bunden, med sensor for tænd/sluk af indvendigt lys. Den har plads til 34 europaller.

Traileren er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Traileren er leveret med Tridec-tvangsstyring af den bagerste aksel ved hjælp af et stangsystem.

Den nye er leveret af Michael Elsborg fra Lastas.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156