23948sdkhjf

En blokvogn kan stadig være kun blokvogn

Der har fra flere sider været rejst tvivl om hvorvidt fx en trailer eller en påhængsvogn, der kan holde sig under dimensionsbekendtgørelsens længde, bredde og højde kan godkendes udelukkende som blokvogn uden også at være indregistreret. Dette forhold var der aldrig tvivl om, da der var en speciel nummerplade, som viste, at det var en blokvogn.

På forespørgsel fra specialforeningen Kran Blok Erfa under DTL har Færdselsstyrelsen nu præciseret reglerne. Og styrelsen påpeger, at der ikke er ændret på reglerne, selvom det nu er en gul nummerplade, der dækker begge muligheder.

Så selvom fx en trailer på grund af sine mål og eventuel mulighed for at kunne køre med højere akseltryk og bolttryk kan dobbeltregistreres som både almindelig registrering og godkendes som blokvogn, er den ikke automatisk også almindelig registreret, selvom det er en mulighed.

Hvis et køretøj kun ønskes godkendt som blokvogn - og altså dermed kun må bruges til blokvognskørsel - så skal synsvirksomheden blot godkende den som blokvogn. Det gør de ved at angive Art ”Blokvogn”, når de indtaster i DMR.

Bloksættevognen får efter godkendelsen udleveret en gul nummerplade - ligesom en almindelig sættevogn.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125