23948sdkhjf

Innenlader til heden

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har lige leveret en fabriksny 3-akslet Langendorf Innenlader af typen Flatliner SBH-15 til Rich. Andersen & Sønner i Herning.

Køretøjet har monteret 3 x 10.000 kg BPW ECO PLUS aksler, så den kan opnå en totalvægt på 48.000 kg ved blokvognskørsel. Ved alm. kørsel er totalvægten 42.000 kg. De vedligeholdelsesvenlige aksler er udstyret med nødsikring, som sikrer ukontrolleret sænkning under kørsel. Innenladeren har hydraulisk affjedring og har monteret 6 stk. 385/65 R 22,5 dæk.

Chassiset er svejst i højkvalitets finkornsstål og har vinkelprofiler til optagelse af fladpaller. Bagsmækken er i kombineret udførelse. Den er hængslet i venstre side, 267° vandret svingbar samt 90° lodret oplukkelig. Der er integreret klapbar underkøringsværn, for transport af flere paller.

På Innenladeren er der monteret 2 par hydrauliske lastsikringer. Der sidder 2 stk. på hver side, som er vandret og lodret svingbare. Lastsikringerne kan flyttes og fastgøres i længderetningen på vinkelskinnerne. Derudover er der 7 par surringsringe, som er ligeligt fordelt på længdevangerne samt 4 stk. surringsøjer på svanehals.

Traileren har et betjeningsskab i venstre side med indbygget lys og opbevaringsskabe bagerst i begge sider.

Innenladeren kan anvendes til transport af færdigelementer.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125