23948sdkhjf

Krone oplever stor efterspørgsel på sikkerhedsgardiner

I efteråret introducerede Krone-koncernen en ny gardintrailer udstyret med et sikkerhedsgardin – Safecurtain. Det er trailere, der i sidepresenningerne har integreret lodrette fjederstålstrimler. Gardinet er lettere, hurtigere og sikrere at håndtere sammenlignet med konventionelle gardinsider, og så er de 90 kg lettere.

Den internationalt orienterede transport- og logstikkoncern H. Daugaard med hovedkontor i Kolding og afdelinger i Luxembourg og Tjekkiet er blandt de første i Danmark til at tage de nye trailere i brug. Det sker gennem en aftale indgået mellem H. Daugaard og Krone Fleet i Padborg, der står for udlejning af trailere.

»Sikkerhed er alfa og omega for os. Godset skal sikres på en måde, så det eksempelvis ikke kan bryde gennem en presenning i en rundkørsel. Tænk blot på konsekvenserne,« siger Fleetmanager Palle Albertsen, H. Daugaard.

»Udover den øgede sikkerhed giver de nye gardintrailere os en ikke uvæsentlig tidsbesparelse. Nu skal chaufføren ikke længere sørge for, at 32 brædder er placeret korrekt i trailerens sidestolper og efterfølgende trække presenningen for. Tidligere kunne man godt glemme et bræt eller opdage, at et bræt var defekt. Det sker ikke længere. Nu er sikkerheden indbygget i selve gardinet.«

De integrerede fjederstålstrimler gør det også vanskeligere for tyve at komme ind til trailerens indhold.

Aftalen med Krone Fleet sikrer, at H. Daugaard kan fastholde strategien om hele tiden at have en fleksibel flåde af trailere. Antallet kan justeret op eller ned afhængig af behovet.

»Mange transportleverandører har fået øje på de muligheder, de nye trailere giver. Det er glædeligt, og vi søger naturligvis bedst muligt at efterkomme den stigende efterspørgslen,« siger chefen for Krone Fleet, direktør Søren Outzen.

Vil man ikke leje eller købe nye trailere med Safecurtain, kan gardinet eftermonteres på traditionelle gardintrailere.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14