23948sdkhjf

Krone ruller de første ”danske” trailere ud

Siden det i 2011 blev tilladt for 7-akslede vogntog at have 54 ton totalvægt (og 56 ton siden 2014) er 4-akslede trailere blevet populære, når vognmænd skal udnytte vægtgrænserne fuldt ud – typisk med en 3-akslet trækker og en 4-akslet trailer.

Og nu er den tyske trailerproducent Krone så også parat med en 4-akslet version af fabrikkens Profi Liner-serie. Traileren er netop blevet godkendt af de danske myndigheder, og de første eksemplarer er for nylig leveret.

»I de seneste år har vi fået flere og flere henvendelser om en 4-akslet trailer fra danske kunder. Så vi har besluttet at indlemme den 4-akslede Profi Liner i vores produktprogram. Vi monterer den ekstra aksel i vores afdeling i Padborg og får den derefter godkendt. Og modtagelsen har været god. De første 10 eksemplarer er allerede solgt og i brug i Danmark,« udtaler Uffe Steffensen fra Krone Scanbalt i Padborg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125