23948sdkhjf

Materiel til Sønderjylland

Transport- og entreprenørfirma investerer i ny trailer.

Transport- og entreprenørvirksomheden Torben Clausen A/S, få kilometer vest for Haderslev, har hentet en ny fireakslet og 37 kubikmeter stor Kel-Berg-tiptrailer hos Lastas i Hedensted, hvor adm. direktør Anders Larsen står for handlen.

Den nye trailer er blandt udstyret med en Kel-Berg plastværktøjskasse i venstre side, og den leveres med fire styk nitons SAF-aksler med skivebremser samt SAF-luftaffjedring med hæve- og sænkventil. 1. og 4. aksel kan løftes, lige som 4. aksel er medstyrende.

Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil følger også med.

Mere end 30 år

Torben Clausen A/S har mere end 30 års erfaring i branchen og udfører blandt andet kranarbejde, containerløsninger og blokvognskørsel. Der løses opgaver for både kommuner, erhvervs- og privatkunder i Syd- og Sønderjylland – inklusive belægnings-, grave-, støberi- eller kloakopgaver. Derudover tilbydes nedbrydning.

Virksomheden har egen genbrugsplads, der bl.a. er velegnet til at modtage beton, tegl, asfalt, tagplader, grenaffald, jernskrot m.v. Hertil kommer eget jordhotel der modtager jord fra jordflytning og udtager jordprøver til analyse.

Der sælges også forskellige materialer, f.eks. fyld-, støbe- og strandsand, filter- og perlegrus, kørestabile granitskærver - til afhentning på pladsen.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141