Ny AMT-tiptrailer med suge-blæs til Rygaard
På en dejlig forårsdag har Rygaard Transport og Logistic A/S fra Grenaa afhentet firmaets nye 60 m3 AMT-tiptrailer.
Traileren er fuldt udstyret med 6” Albjerg hydraulisk suge-blæse anlæg. Bagenden er afsluttet med en ”skydbar” hydraulisk kofanger, som let betjenes fra traileren.
Chassiset er opbygget i finkornet stål, og akslerne er fra BPW med hævbare aksler på 1. og 4. aksel. Den bagerste aksel er naturligvis medstyrbar. Der er monteret rigeligt med lys på traileren, og der er også monteret lys indvendigt i kassen.
På toppen er der monteret Eco Top automatisk rullepresenning. Den nye AMT-trailer er naturligvis lakeret i Rygaards farver, og skriften er monteret inden levering.
Den nye trailer er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S i Randers.
Artiklen er en del af temaet Trailere.