23948sdkhjf

Ny Goldhofer til Hørve-vognmand

Ny 4-akslet Goldhofer STZ-L 4 A er leveret til Kjeld Eriksen & Søn i Hørve, med speciel styring og SmartControl.

Den specielle styring er opbygget med 3 stk. hydraulisk tvangsstyrede aksler. Den 1. aksel er modstyrende, hvilket gør at vogntoget har en optimal radius i svingene. Sættevognen er leveret med BPW ECO Plus aksler, og der er monteret 245/70 R 17,5 Continental tvillingedæk samt luftaffjedring.

Hjulgrøfterne er tilpasset således at hovedparten af gummihjul’s maskinerne som transporteres passer i hjul- akselafstanden.

Med det nye Goldhofer SmartControl kan følgende funktioner betjenes via radio-fjernbetjening eller via panel, som er monteret på svanehals samt bagenden af køretøjet:

Styring og indsporing

Tænd/sluk for arbejdslamper

Styring af hydrauliske støtteben i bagenden

Hæv og sænk af ramper

Sideforskydning af ramper

Tænd og sluk af kraftudtag

Sættevognens tilladte totalvægt er 48.000 kg. Ved blokvognskørsel kan totalvægten øges til 74.000 kg. Traileren kan udtrække med 2900 mm. De 2-delte ramper er med hydraulisk hæveværk, som er forskydelig til siden.

Derudover er der blandt andet monteret, Wabco Smartboard, centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax med 2 stk. smørepumper, SuperGrip gummi belægning samt der er skridsikker belægning på alle trædeflader.

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har stået for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109