23948sdkhjf

Ny Nooteboom til tung og lav transport på Sydhavsøerne

Med en ny, 4-akslet Nooteboom blokvognstrailer fra Korsdal Trailer i Ans er Preben Andersen ApS i Nykøbing Falster rykket en vægtklasse op, for i kombination med en 3-akslet trækker kan den nye Nooteboom komme op på 71 tons vogntogsvægt og ca. 43 tons nyttelast.

»Vi har mange kørselsopgaver med tunge maskiner, containere mm. Vi har i forvejen en 3-akslet nedbygget Nooteboom sengetrailer og en hurtigløber, men vi havde behov for større nyttelast i kombination med lav læssehøjde. Derfor er vi rykket en klasse op til en 4-akslet med udtræk og fire styrende aksler,« fortæller Henrik Andersen. Sammen med sin søster Malene driver han forretningen efter deres afdøde far Preben, der grundlagde den i 1968.

»Vi kunne godt have opnået højere totalvægt og lasteevne på den nye trailer, men vi har prioriteret den lave læssehøjde, og så er det lavprofil-dækkene, der sætter begrænsningen,« tilføjer han.

 Om baggrunden for at vælge Nooteboom siger Henrik Andersen:

»Vi har rigtig gode erfaringer med de hollandske trailere fra tidligere. Henrik Korsdal fra Korsdal Trailer er en dygtig sælger, som giver god rådgivning om mulige løsninger, og han følger op på sagerne,« fastslår Henrik Andersen.

Fakta om ny Nooteboom blokvogn til Preben Andersen ApS, Nykøbing Falster:

Type: MPL-73-04(V), 4-akslet, nedbygget blokvognstrailer med luftbetjent udtræk

Vægte (v. 80 km/t): max. 18.000 kg kingpin, 30.000 kg bogietryk, 48.000 kg vogntogsvægt, (v. 60 km/t): msx. 23.000 kg kingpin, 42.000 kg bogietryk, 71.000 kg vogntogsvægt, egenvægt: 16.800 kg

Aksler og styring: 4x12.000 kg tvangsstyrede SAF-aksler med tromlebremser, Nooteboom el-hydraulisk affjedring med +500 mm hævefunktion, 16 stk. 17,5” hjul med 245/70R17,5-dæk, individuelt og uafhængigt løft af alle aksler, el-hydraulisk styring med separat betjening med styrepult for/bag, GSM-fjernbetjening af styring med automatisk opretning til ligeud-stilling under kørsel.

Lasteflade: 4.200 mm repos med 2-delte alu-sider med 1.560 mm ladhøjde, 8.830 mm nedbygget ladlængde med 780 mm. ladhøjde samt 6.330 mm udtræk til i alt 15.160 mm nedbygget ladlængde

Ramper: 4.000 mm foldbare dobbeltramper, 880 mm bredde, max. 15 tons hjulbelastning, hydraulisk sideforskydelige med fjernbetjening

Udstyr: 2x3 stk. 5-tons surringsøjer på repos, 2x10 stk. 10-tons surringsøjer i kantskinne samt 2x350 mm forbredning til 12 tons og 2x230 mm forbredning til 15 tons belastning på nedbygget del, 12.000 lbs Warn el-spil monteret ved forsmæk, ekstra kæpstokke på repos, samtlige lygter og lys af LED-type, sandblæst og metalliseret chassis, udtræk og ramper inden maling, Beka-Max centralsmøreanlæg på chassis, udtræk og ramper

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109