Ny sværlasttrailer til tegl-specialist
TS-Tegl A/S har købt en ny Kel-Berg 2 akslet sværlasttrailer med sider og Tridec tvangsstyring af bageste aksel.
Læs også: 4-akslet walking floor til Anette Kjær & Sønner
TS-Tegl A/S er en engrosvirksomhed, der fik sin start i 2002 af Torben Højbjerg og Søren Øris. De har domicil i Låsby. Deres kerneområde er produktion og salg af tegloverliggere af høj kvalitet til de danske byggerier, og de har gennem årene udviklet en komplet tilbehørspakke til tegloverliggere. De har i dag 5 ansatte på kontoret, 11 i produktionen, 2 på lageret, samt egen chauffør.
Chassislængden er på 11.100 mm, der er cyklistværn i begge sider og bund af 30 mm Wisa-Trans plader med stålplade over Tridec-drejesystem.
Traileren er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF luftaffjedring, samt er der lift på 1. aksel med auto-drop og Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stangsystem. Traileren har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.