23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny tiptrailer til P. Kristensen

P. Kristensen ApS har for nyligt afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 61,5 m3 med automatisk rullepresenning fra Lastas.
 
P. Kristensen ApS blev stiftet i 2004 og har været i rivende udvikling lige siden. De beskæftiger sig hovedsageligt med spedition. P. Kristensen ApS har specialiseret sig inden for affaldstransport og har godkendelser til at køre i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg.
 
Derudover har de containerudlejning, krankørsel, bulk transport, salg af sten, grus og granitskærver samt transport af korn og foderstoffer.
 
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-pro l af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
 
Kassens opbygning: Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, sider fremstillet i 40 mm alu.profiler 2,5 mm indv. 2,0 mm udv., bunden er fremstillet af 7 mm alu.plade, arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder, leveres med ca. 10 mm blå plast i bund og delvis sider, monteret plasticværktøjskasse i venstre side samt kost og skovle beslag og enkelt reservehjulsophæng monteret i højre side.
 
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.
 
Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas.

Trailere Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141