23948sdkhjf

Nyt 3-akslet grej til Dan-Grit

Dan-Grit A/S har fået leveret denne nye Kel-Berg 3-akslet overføringsanhænger fra Lastas.

Dan-Grit overtog Oksbøl Beton i 1995, der i dag producerer belægningssten, fliser og brøndgods både i Oksbøl og Tinghøj, som hovedsageligt bliver solgt til private. I Alslev producerer de tørbeton, vandskuring og tørmørtler, vådmørtel samt cement. Deres mørtel leveres i store silo-systemer direkte på byggepladsen og er landsdækkende med 103 store siloanlæg og 15 små anlæg til big-bags.

Dan-Grit er også leveringsdygtig i grusgravmaterialer fra egne grusgrave i Oksbøl og Alslev.

Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tip stempel, justerbar i bagende til containere i længde af 7.000 mm til 7.500 mm, ca. 2/3 af anhængerens længde fremstillet som 3-vejs tipramme, oplukkeligt cyklistværn i højre side, 2 stk. plastikværktøjskasse monteret i venstre side, pneumatisk nedknækbar træktriangel og manuel udtækbar underkøringskofanger.

Anhængeren er med 3 x 9 tons BPW-aksler med skivebremser og original BPW-luftaffjedring. Lift på 2. aksel med aut. hæve-/sænkeventil.

Den nye overføringsanhænger er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141