23948sdkhjf

Transport 2021 er skudt i gang

Transport 2021 åbnede torsdag morgen, da transportminister Benny Engelbrecht (S) klippede snoren og officielt erklærede udstillingen åben.

- Tak til alle arrangører, aktører, interessenter og virksomheder, som er her i dag. Godt I er med - godt I vil være med. Jeg er utrolig glad for at være her, sagde Benny Engelbrecht.

Transportmessen er åben frem til lørdag kl. 17, og de besøgende kan overvære en lang række aktiviteter i løbet af de tre dage – bl.a. kåringen af Danmarks bedste transportlærlinge fredag, samt en række prisuddelinger.

Transportmessen byder også på veteranlastbiludstilling, Show Trucks-hallen, fjernstyrede RC Trucks, Lastbiler for Børn og udstilling ved Jydske Dragonregiments Veteranpanserforening, ligesom der er mulighed for at møde youtuberen Max Hunt, som står i Hal B. Samtidig afholdes der konferencen Grøn Transport.

Transport 2021 byder på 280 udstillere i 14 haller. Messen er åben alle dage fra 9 til 17.

Du kan finde Danske Transport Medier og hilse på folkene fra Lastbil Magasinet og Transport Tidende i hal J1 alle messens tre dage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062