23948sdkhjf

Alm. Brand: - Ikke en ulempe at være den lille

Lørdag 5. september skulle porten være gået op til den traditionelle Transport Øst-weekend i Greve. Men den fysiske udgave af årets udstilling er desværre lagt i skuffen pga. corona-pandemien.

I stedet foregår Transport Øst i år som virtuel messe på en række af Danske Transport Mediers digitale platforme i perioden fra 5.-17. september.

Indtil da varmer vi her på lastbilmagasinet.dk op til den virtuelle Transport Øst med en række artikler med fokus på det, der rører sig hos nogle af de udstillere, som ellers stod klar til at udstille i Greve:

Transportforsikringsmarkedet er præget af få, store spillere, men det er langt fra en ulempe at være en af de små.

Sådan lyder det fra Alm. Brand, der har været i markedet for transportforsikringer i fire år.

Transport Øst 2020 skulle således også have været omdrejningspunkt for forsikringsselskabets fjerde deltagelse på transportmessen.

Tættere på kunderne

Da Alm. Brand trådte ind på markedet for fire år siden, vidste selskabet godt, at det var præget af nogle store spillere. Alligevel er det gået over al forventning, og selskabet har fået skabt en større kundebase end forventet.

Alm. Brand har på grund af den relativt lille størrelse derfor mulighed for at være mere fleksible. Det er noget, kunderne sætter pris på og som er en af grundene til succesen, lyder det fra Arne H. Hansen, markedschef i Alm. Brand.

- Det er lettere for vores lille, dedikerede team at komme tættere på kunden, og vi oplever, at det giver stor værdi for begge parter. Vores team har mange års erfaring i branchen, og vi har gennem årene opbygget en solid forståelse for vognmændenes forsikringsbehov, siger Arne H. Hansen.

Skal leve af den gode kundeoplevelse

Vognmændene har en meget travl hverdag og har brug for hurtig og effektiv hjælp, når skaden sker. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt kunde har en fast kontaktperson og har tillid til sit forsikringsselskab, forklarer markedschefen.

- For vognmændene er det vigtigt med en samarbejdspartner, som kender dem og deres virksomhed og har forstand på storbiler, siger Arne H. Hansen.

Han er overbevist om, at der også i de kommende år vil være plads til Alm. Brand på markedet for transportforsikringer, selvom de store har en række volumenfordele.

- Vognmændene skal vide, at de kan få helt personlige løsninger hos os. Vi har konkurrencedygtige produkter og skal i det hele taget leve af den gode kundeoplevelse, siger Arne H. Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078