23948sdkhjf

Transport- og lagervirksomhed i medvind vil løfte omsætningen yderligere

Der er fart på for Godshotel & Transport i Greve, der i sommeren 2022 kunne tilføje et A/S til firmanavnet.  

Godshotel.dk kunne for 2021 præsentere et overskud efter skat på 11,5 millioner kroner, og Greve-virksomheden øgede omsætningen med 40 procent fra 2020 til 2021. Målsætningen for dette regnskabsår er at øge omsætningen yderligere med 15-20 procent.

Godshotels kerneydelse er kort sagt at overtage lagerstyringen for virksomheder og webshops, så de sparer udgifter til både bygninger og personale, og det er altså noget, som flere firmaer ser en god forretning i, for i løbet af de seneste 5-6 år har Godshotel flyttet adresse og udvidet lagerkapaciteten flere gange.  

- Virksomheden blev etableret i Skovlunde i 2007, men her blev de 2800 kvadratmeter for små, og adressen blev flyttet til Ballerup, hvor firmaet fik 10.000 kvadratmeter at gøre godt med. Der blev yderligere suppleret op med flere kvadratmeter i både Glostrup og Roskilde, fortæller Torben Garlin, økonomichef hos Godshotel.  

Siden flytningen til 30.000 kvadratmeter store faciliteter i Ventrupparken 2 i Greve, som i dag er både hovedkontor og lager, har Godshotel overtaget 20.000 kvadratmeter på den anden side i af vejen. Det skete i 2020, og tidligere i år åbnede de yderligere 20.000 kvadratmeter lagerfaciliteter i Taulov.  

- Hver gang Godshotel er flyttet, er det endt med at blive for småt, og Godshotel har ret hurtigt kunne fylde op, når firmaet har udvidet kapaciteten, fortæller Torben Garlin.  

- I Taulov er der allerede godt fyldt op, men Godshotel har en aftale med udlejeren om, at vi kan få lov til at udvide yderligere, hvis det bliver nødvendigt. Det samme gør sig gældende i Greve, hvor det er muligt at udbygge de nuværende faciliterer, så der kommer 10.000 kvadratmeter yderligere.

I langt de fleste tilfælde står Godshotel for hele lagerstyringen, hvor de modtager, opmagasinerer og fragter varerne videre, mens enkelte kunder selv står for at afhente varerne på lageret.  

Firmaet har i dag en vognpark på 50 egne biler i alle størrelser samt 15 tilknyttede underleverandører. Man beskæftiger 70 ansatte og løser transportopgaver i hele landet samt resten af Europa. Dertil kommer, at Godshotel Distribution udfører hver dag distribution af store mængder gods til det meste af hovedstadsområdet.  

- Hos Godshotel anser vi heller ikke andre transport- og logistikvirksomheder som konkurrenter, men som kollegaer og samarbejdspartnere. Det betyder blandt andet, at Godshotel i dag fungerer som lager for en stor del transport- og logistikvirksomheder.  

- Det handler om at gøre de ting, man er god til. DSV, Kuehne & Nagel, Leman med flere er gode til shipping og fragt på verdensplan, mens vores kompetencer er lagerstyring og fragt af gods rundt om i Danmark og Europa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095