23948sdkhjf

Transportchef: Vi kan ikke køre på varm luft og gode hensigter

Hos Rema 1000 har man et slogan, der hedder ’Discount med holdning’. Men det er ikke bare i selve butikkerne, at man tager stilling til bæredygtighed og har en ambition om at gå forrest. Også på transportdelen vil man være forrest i den grønne omstilling.

- Vi har lavet en aftale med 3 ud af de 38 vognmænd om at skulle køre på biogas. Når vi ser det som attraktivt, er det, fordi vi i vores brand og indstilling som virksomhed gerne vil gå forrest i forhold til bæredygtighed i alle sammenhænge. I hele værdikæden.

Sådan lød det fra Michael Hermann, transportchef hos Rema 1000, da branchen mandag var samlet hos HV-transport i Herning til en paneldebat om grøn omstilling af tung transport, efter at HV-transport som de første i Danmark har investeret i en 50 ton biogaslastbil. En Scania G 410 til transport af biomasse mellem landbruget og biogasanlægget ved Horsens Nord.

- Vi ser, at biogas er det eneste brugbare alternativ, som det er lige nu. Teknologien, infrastrukturen og initiativer er ganske enkelt ikke fulgt med på de andre områder. Og der er kun én til at betale byrden, hvis vi siger, ok, vi betaler os fra det, og det er forbrugeren. Rent ud sagt vil hverken el eller power to x være brugbart for os på grund af rækkevidde og infrastruktur, som det er nu. Overhovedet, lød det fra Michael Hermann.

- Vores udgangspunkt er Horsens, hvor der er et biogasanlæg – og vi skal række ud til hele Danmark fra det. Det er ikke noget brugbart alternativ. Vi vil rigtig gerne og i samarbejde med vores landmænd, men der skal andet til end varm luft og gode hensigter. Der skal også nogle politiske initiativer til, sagde Michael Hermann.

Hos Rema 1000 ejer man ikke selv lastbilerne, men man er er begyndt på den grønne omstilling i form af de køletrailere, supermarkedskæden benytter.

- Dem har vi alle sammen udskiftet med køletrailere, som er 100 procent CO2-neutrale. De kører ikke på diesel, som andre af vores kollegaer i branchen gør. De er fuldstændig stille og køler stadigvæk stabilt, sagde Michael Hermann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078