23948sdkhjf

Transportudvalget inviterer til åben høring om 11 kg-reglen

Transportudvalget inviterer til åben høring om 11 kg-reglen 3. marts kl. 14.15-15.45 på Christiansborg.

Høringen sætter fokus på 11 kg-reglen i den nationale varebilsordning, herunder hvordan håndhævelse af reglen fungerer, hvilke konsekvenser en afskaffelse af reglen vil medføre og forslag til fremtidig regulering.

I løbet af høringen vil der være oplæg fra både offentlige myndigheder, brancheorganisationer og fagforeninger. Høringen bliver rundet af med et oplæg fra Transportministeren om regeringens fremtidige overvejelser.

Programmet for høringen offentliggøres snarest.

Høringen finder sted i lokale 1-133, og der er et begrænset antal pladser til fysisk deltagelse, som vil blive fordelt efter "først til mølle"-princippet. Der vil desuden være mulighed for virtuel deltagelse via Teams. Høringen er åben for alle, men tilmelding (til både fysisk eller virtuel deltagelse) er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest 2. marts kl. 12.

Tilmelding til høringen kan ske her.

Gæster kommer ind på Christiansborg via Folketingets besøgsindgang (til højre for hovedindgangen), hvor man skal igennem Folketingets sikkerhedskontrol. Det anbefales at møde op ca. en halv time inden høringen starter.

Høringen bliver tv-transmitteret og vist live på Folketingets hjemmeside. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062