23948sdkhjf

Tre dage med grænsekontrol i Nordjylland – alt roligt

Siden opstarten på udvidelsen af den midlertidige grænsekontrol lørdag d. 14. marts 2020 har Nordjyllands Politi i samarbejde med Forsvaret løbende afviklet flere grænsekontroller ved Hirtshals, Frederikshavn og Aalborg Lufthavn. Det er sket i forbindelse med ankomster af indgående skibs- og flytrafik.
Status på nuværende tidspunkt er, at ingen personer er blevet afvist. De fleste af de kontrollerede i Nordjylland har været danske statsborgere, og de kontrollerede udlændinge har alle haft et anerkendelsesværdigt formål.

Den operationsansvarlige for Nordjyllands Politi, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, oplyser, at alle kontrollerne er foregået i god, ro og orden. Det har ikke på tidspunkt være nødvendigt for det indsatte personale at skride ind i forbindelse med kontrollernes afvikling.

»Befolkningen har været forstående og accepterende over for situationen, når vi har kontrolleret. Vores udgangspunkt er også, at vi over for borgerne udviser konduite og sikrer, at kontrollerne forløber så fleksibelt som muligt, så det er til mindst mulig gene for de rejsende og for afviklingen af trafikken,« forklarer Anders Uhrskov.

Beredskabet upåvirket


Soldater fra Forsvaret har siden lørdag ydet bistand til politiet i forbindelse med kontrollerne i Frederikshavn og i Hirtshals.

»Forsvaret har ydet en stor indsats under vores kontroller, som vi er meget tilfredse med fra politiets side,« siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der tilføjer, at netop samarbejdet er et vigtig bidrag til at sikre blandt andet politiets fortsatte kapacitet.

Og vicepolitiinspektøren understreger, at kontrolindsatsen ikke har indvirkning på politiets hastende opgaver. Beredskabet, dvs. patruljetjenesten, fortsætter sit arbejde uændret, og Nordjyllands Politi er således klar til at skride ind og håndtere lovovertrædelser og i det hele taget sikre ro og orden i hele Nordjylland.

Man kan holde sig opdateret på coronasmitte.dk, her kan du også læse uddybende om indrejserestriktionerne.


 
Sådan forløb færgekontrollerne:


Lørdag 14. marts
Hirtshals, kl. 16.30, Colorline, 150 køretøjer kontrolleret
Hirtshals, kl. 19.00, Fjordline, 200 køretøjer kontrolleret
Frederikshavn, kl. 21.20, 135 køretøjer med 466 passagerer kontrolleret

Søndag 15. marts 2020
Hirtshals, 08.00, Fjordline, 150 passagerer, 60-70 køretøjer
Hirtshals, 11.15, Colorline, 50 passagerer, 31 køretøjer
Frederikshavn, 11.15, 14 passagerer, 8 køretøjer
Frederikshavn, 12.30, 8 passagerer, 2 køretøjer
Hirtshals Hals, 1800, Colorline, 120 køretøjer
Frederikshavn, 1915, 86 passager, 35 køretøjer, 21 gående
Frederikshavn, 21.50, 73 passagerer, 35 biler, 9 gående.
Hirtshals, kl 1900, Fjordline, 100 biler, 35 lastbiler
Hirtshals, 1945, Colorline, 100 køretøjer

Mandag 16. marts 2020
Hirtshals, Colorline, 03:12, 13 biler, 8 gående
Hirtshals, Fjordline, 07.18, 34 biler, 30 gående
Frederikshavn, 11.15, 8 biler, 16 passagerer, 13 gående.

Ligeledes er ankomster fra udenlandske destinationer i Aalborg Lufthavn kontrolleret.

Ingen er afvist.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093