23948sdkhjf

Uber lukker ned for selvkørende lastbiler

Uber stopper med at udvikle selvkørende lastbiler.

Det skriver CNN.

Mandag meddelte Uber, at de lukker helt ned for den gren af deres forretning, der handler om selvkørende lastbiler og fremover fokuserer på udvikling af selvkørende biler.

Eric Meyhofer, chef for Uber Advanced Technologies Group, som er den afdeling inden for Uber, der var ansvarlig for udvikling af de selvkørende lastbiler, udtalte om denne beslutning:

»Vi tror på, at den bedste vej fremad, er at få hele vores team til at lægge deres energi og ekspertise inden for dette område.«

De berørte medarbejdere blev informeret mandag ,og planen er, at de vil blive placeret andre steder inden for Uber.

Uber vil ikke oplyse, hvor mange medarbejdere der er tale om.

Uber Freight - en enhed inden for Uber – vil ikke blive berørt af selskabets stop for udvikling af selvkørende lastbiler. Uber Freight, der er i en hastig vækst, har udviklet en app-service til vognmænd og chauffører, som giver et hurtigt overblik over, hvor der er ledigt gods, dets destination og pris. Hvis vognmand og chauffør finder opgaven relevant, kan de booke den og jobbet er deres.

Uber begyndte tests af selvkørende lastbiler i 2016 kort efter opkøb af start-up virksomheden Otto, der udviklede selvkørende lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093