23948sdkhjf

Ubetinget fængsel til fynsk vognmand

Den 60-årige vognmand Carsten Birkelund fra Fyn er mandag ved Retten i Odense blevet idømt to år og ni måneders fængsel for indsmugling af 184 kilo hash. Det oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi ifølge fyens.dk.

Vognmanden var tiltalt i samme sag, som i sidste uge førte til domfældelse af den 38-årige Henrik Lund Johansen fra Odense. Den 38-årige fik en ubetinget dom på et år og ni måneders fængsel efter at have tilstået, at han som forpost kørte foran lastbilen, da den smuglede 92 kilo hash ind i landet i marts, og at han på et lager i Odense dyrkede skunk med henblik på videresalg, skriver avisen.

Carsten Birkelund har haft en central rolle ved indsmuglingen af hashen. Han var ved begge kørsler til andet chauffør på sin egen lastbil og ejede derudover et lager, hvor politiet fandt 27 skunkplanter.

Mens den 38-årige valgte 14 dages betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen, modtog den 60-årige sin dom.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062