23948sdkhjf

Udbud om vintertjeneste trækkes tilbage

På baggrund af henvendelser fra transportbranchen har Vejdirektoratet valgt at annullere udbuddet på vintertjeneste på kørebaner, der blev sat i gang i februar. Opgaven forventes at blive genudbudt i løbet af andet kvartal af 2022.

Det er arbejdstidsdirektivet, der får Vejdirektoratet til at udskyde udbuddet nogle måneder, efter at flere af branchens organisationer har kritiseret udbuddet for ikke at tage hensyn til arbejdstidsdirektivet og dets indflydelse på vognmænd og chaufførers mulighed for at udføre vintertjeneste på lovlig vis.

- Vi har fået en række spørgsmål til udbudsmaterialet og henvendelser fra brancheorganisationer, og vi vurderer nu, at der er behov for en yderligere afklaring af blandt andet arbejdstidsdirektivets betydning for udførsel af vintertjeneste. Det er en afklaring, vi tager i en dialog med branchen, og vi går nu i gang med at invitere parterne, så vi kan få klargjort udbudsmaterialet til genudbud, siger områdechef Gitte Hoeg, Vejdirektoratet-

Vejdirektoratet forventer at offentliggøre udbuddet på vintertjeneste på kørebaner igen i løbet af andet kvartal af 2022, så der kan indgås kontrakter for den kommende sæson 2022/2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078