23948sdkhjf

1500 kandidater mødte 100 arbejdsgivere

På Dekras ti job- og rekrutteringsmesser mødte 1500 chauffør-kandidater 100 arbejdsgivere.

Transportbranchens indsats for at finde 2500 nye chauffører, der anslås at mangle i branchen i de kommende år, tog et nyt skridt fremad i sidste uge. Her inviterede uddannelsesvirksomheden Dekra til ti job- og rekrutteringsmesser på AMU-centre landet over.

Mangler 2500

Ledige og andre interesserede havde på messerne chancen for at gribe nogle af mange ledige chaufførjobs i Danmark, hvor markant vækst i transportbranchen betyder, at flere danske transportvirksomheder oplever akut mangel på chauffører.

ATL og 3F anslår, at Danmark i de kommende år får brug for 2500 nye lastbilchauffører.

På messerne kunne gæsterne også undersøge deres muligheder for at få uddannelse og jobhjælp med henblik på at blive lastbil-, bus- og taxichauffør.

God måde

De ti messer i Nørresundby, Viborg, Herning, Brabrand, Vejle, Vejen, Odense, Brøndby, Næstved og Hillerød havde deltagelse af mere end 100 virksomheder, mens mere end 1.500 chauffører, ledige og andre interesserede havde tilmeldt sig som gæster.

- Vi er her for at profilere os over for nuværende og kommende chauffører. Vi prøver at spotte nogle emner, der passer til vores behov, og det her er en god måde at gøre det på. Vi har 90 chauffører, og derfor har vi en løbende rekruttering og udskiftning i løbet af året, siger en af udstillerne, direktør Jesper Nørgaard, J. Nørgaard Petersen A/S.

Direkte dialog

Ifølge koncerndirektør Peter Laursen, Dekra Danmark, er job- og rekrutteringsmesserne et effektivt koncept.

- På blot to timer med skarpt fokus kan virksomhederne komme i direkte dialog med et stort felt af kandidater. Selve rekrutteringsfasen er ellers en udfordring for mange virksomheder, ikke mindst i disse år, hvor chaufførmanglen er så udtalt. Messerne er også til gavn for kandidaterne, der både kan få svar på alle deres spørgsmål og præsentere sig for virksomhederne på en mere personlig måde end gennem traditionel jobsøgning, siger han.

- Vi er her for at profilere os over for nuværende og kommende chauffører. Vi prøver at spotte nogle emner, der passer til vores behov, og det her er en god måde at gøre det på, siger en af udstillerne, Jesper Nørgaard, direktør i J. Nørgaard Petersen A/S.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156