23948sdkhjf

Cykler sig til job

16 af 19 unge fortsætter opturen på Alpe d’Huez – nu med job eller uddannelse.

ITD, lokale transport- og logistikvirksomheder og Aabenraa Kommune sejrer stort med projektet Unge på Toppen.

Her har 16 ud af 19 unge ikke alene cyklet fra Aabenraa til Alpe d’Huez i Frankrig. De har også cyklet sig til job eller uddannelse – og dermed sagt farvel til passivitet og kontanthjælp.

Ni ud af de 19 deltagere er allerede blevet ansat i ordinært arbejde, og andre syv begynder i uddannelse til august. Et flot udbytte af mange fælles timer i cykelsadlen og i motionscenteret.

Undervejs er de unge hjulpet godt på vej af brancheforeningen ITD samt de nævnte virksomheder og projektkonsulenter.

Partnerskab virker

Jo Madsen, HR-chef hos ITD:

- Unge på toppen har vist sig at være et rigtig godt bevis på, at partnerskaber mellem private virksomheder og det offentlige kan noget rigtig godt. Samarbejdet har været unikt, og jeg er ikke i tvivl om, at grundlaget for succesen skyldes selve projektets sammensætning med fysisk træning og personlig sparring koblet sammen med virksomhedspraktikker.

Cykelprojektets positive resultater glæder også Ejler Schütt, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune, fordi projektet beviser, at det er muligt at flytte sig fra en passiv tilværelse på kontanthjælp til en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.

- Samarbejdet mellem virksomhederne og Aabenraa Kommune har muliggjort dette gode resultat, der viser, at samspil mellem kommune og virksomheder virker. Derfor vil jeg også gerne takke de virksomheder, der har hjulpet de unge med at få fart i pedalerne, understreger han.

Kører året ud

Projekt Unge på Toppen fortsætter året ud for at følge de unge helt til dørs. Det gælder ikke mindst tre unge, der endnu ikke har fundet arbejde eller uddannelse, men som takket være projektet nu er gået fra at være aktivitetsparate til job- og uddannelsesparate. For disse tre laves der nu individuelle planer for deres vej ud af kontanthjælpen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125