23948sdkhjf

Godschauffør: Stor interesse i Vestjylland

UC Holstebro oplever markant stigende elevtilgang.

De seneste år har transportbranchens organisationer fortalt historien om stigende chaufførmangel hos Danmarks cirka 2000 godsvognmænd.

Hos Uddannelsescenter Holstebro melder uddannelsesleder Henning Grøn Thorsen, at de unge i Vestjylland har hørt signalet.

Flere faglærere

- Hidtil har de fleste af vores elever søgt ind til uddannelse på lagerområdet. Men i de seneste tre år har der været en støt stigende interesse for at blive chauffør, så der nu er lige stor søgning til de to områder, fortæller Henning Grøn Thorsen til Vognmandens Fagblad.

I januar begyndte 24 nye elever på uddannelsen hos UC Holstebros Center for Transport & Logistik. Og næste nye hold begynder 6. august.

- Her ude vest på er det slået igennem, at det er mere attraktivt at være chauffør. Det skyldes blandt andet god omtale i pressen og den store fokus på, at der er brug for flere nye chauffører. Hos os betyder det også, at vi har ansat to nye faglærere, fortsætter uddannelsesleder Henning Grøn Thorsen.

EU-kurser

UC Holstebro står blandt andet også klar til at opdatere allerede uddannede godschauffører med det obligatoriske og fem dage lange EU-efteruddannelseskursus, der skal gennemføres hver femte år.

- Nyt her er, at der foruden to dages obligatorisk kørekursus og to dages fagspecifikt kursus – eksempelvis for chauffører der kører med tankvogn eller dyretransport – er en valgfri kursusdag. Den kan eksempelvis handle om uheldsforebyggende kørsel, tilføjer Henning Grøn Thorsen.

Ny Actros og krankurser

UC Holstebros Center for Transport & Logistik råder over cirka 30 biler. En ny Mercedes-Benz Actros ankommer her i foråret.

Der er blandt andet stor efterspørgsel efter kranchauffører. Her står UC Holstebro klar med ugekurser til både lille og stor mobilkran.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.152