23948sdkhjf

Hæder for særlig indsats

Uddannelse: Priser til AMU Fyn, Carsten Olsen og Brødrene Dahl.

To særlige initiativer med fokus på lærlinge og videreuddannelse samt særligt tilrettelagte IGU-forløb udløser TUR’s uddannelsespris 2017.

TUR uddeler hvert år et hæderslegat i form af et pengebeløb til en person, organisation eller institution, der yder en særlig indsats for udviklingen af faglige uddannelser med særlig vægt på uddannelse af personer og grupper, der normalt er kortuddannede, og som ikke har særlige traditioner for kompetenceudvikling via uddannelse. Den særlige indsats kan tillige være rettet mod at højne status for faglig uddannelse.

AMU Fyn

På vegne af AMU Fyn har uddannelseschef Finn Ravn og uddannelseskonsulent Karin Sørensen modtaget TUR’s uddannelsespris for en særlig indsats for udviklingen af de faglige uddannelser. Prisen faldt på baggrund af indstilling fra Keolis Odense for arbejdet med særligt tilrettelagte IGU-forløb, der opkvalificerer flygtninge, og familiesammenførte til flygtninge, til at arbejde i busbranchen.

Uddannelseschef Finn Ravn, AMU Fyn:

- Det er med stolthed, at vi modtager prisen. Vi var de første, der afviklede IGU-forløb i transportbranchen, og vi har kørt rigtig mange forløb i den korte tid, som IGU har eksisteret med lager-, gods- og busforløb. Vi er med fra start til slut i processen og har et rigtig godt samarbejde med virksomheder og jobcentre i området.

Carsten Olsen og Brødrene Dahl

Carsten Olsen, lager- og logistikoperatør hos Brødrene Dahl i Randers, modtager TUR’s uddannelsespris for en særlig indsats for udviklingen af de faglige uddannelser. Prisen faldt på baggrund af initiativ til markant at øge antallet af ungdomslærlinge hos sin arbejdsgiver og for at stå i spidsen for en indsats, der løftede de erfarne medarbejdere til faglært niveau.

- Jeg er megastolt over at få den anerkendelse. Vi er jo nødt til at fremtidssikre os i forhold til det aldersgennemsnit vi ser i branchen lige nu. Hvis vi kan samle et helt hold lærlinge, er vi i gang med noget af det rigtige for virksomheden – også for lærlingene, så de ikke føler sig så alene, men har nogle jævnaldrende at støtte sig til, siger Carsten Olsen.

Om TUR

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) og udvikler dermed fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen og dens medarbejdere.

Ejes af arbejdsgiverforeninger og fagforbund inden for transportbranchen. Interesseorganisationen , varetager transporterhvervets uddannelsesmæssige interesser over for de offentlige uddannelsessystemer.

Organisationer i TUR

3F, DI, DE, DSB, Dansk Jernbaneforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danske Regioner, Forsvaret, Forsvarets Personale, Kommunal Brandvæsen, FOA og HK-Stat.

Parterne i TUR bemander de rådgivende udvalg, som er nedsat i henhold til lovgivningen. Udvalgene er sammensat, så der er lige mange arbejdstagere og arbejdsgivere i de enkelte udvalg - såkaldte "paritetiske udvalg".

Udvalgene varetager uddannelsesinteresser inden for målområderne:

Gods på landevej og bane, personbefordring med bil, bane og bus, terminaler, herunder havne og lufthavne, oplagring i produktion, engros og detail, redning, brand og ambulance samt erhvervsfiskeri.

Den daglige drift udføres af TUR’s sekretariat, hvis primære opgave er at betjene bestyrelsen og de enkelte udvalg, samt at holde kontakt og være i dialog med uddannelsessteder, ministerier og styrelser.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125