23948sdkhjf

Job-dating i oktober

Dekra inviterer ledige og øvrige interesserede til jobmesser.

Fra 2. til 5. oktober kl. 11 til 13 inviterer uddannelsesvirksomheden Dekra til ni job- og rekrutteringsmesser landet over.

Målet er, at ledige og andre interesserede får chancen for at besætte nogle af de ledige chaufførjobs i den danske transportbranche.

På messerne møder deltagerne således virksomheder, der lige nu mangler arbejdskraft.

Manglen på chauffører er ikke kun en udfordring for transportbranchen – det kan også blive et samfundsproblem, mener Peter Laursen, adm. direktør hos Dekra.

- Uden det tilstrækkelige antal chauffører kan vi ikke få transporteret medicin, mad, byggematerialer og andre varer rundt i Danmark. Derfor er den akutte mangel på chauffører et problem, vi som samfund og branche er nødt til at reagere på, siger han.

Tid og sted

Messerne afvikles 2. oktober i Brøndby, 3. oktober, Nørresundby og Hillerød, 4. oktober, Brabrand, Vejen og Næstved, og 5. oktober i Herning, Odense og Køge.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095