23948sdkhjf

Kranfirma løfter uddannelse i Fredericia

Nyt samarbejde mellem erhvervsliv og erhvervsskole.

EUC Lillebælt i Fredericia og kranvirksomheden BMS indgår et nyt samarbejde om uddannelse af kranførere.

Hos BMS bliver kranførerne gennemsnitligt ældre og ældre, og derfor investerer virksomheden nu i en mere systematisk uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

EUC Lillebælt i Fredericia, eneudbyder af uddannelsen til kranfører i Danmark, har igennem længere tid brugt mange ressourcer på at få et uddannelsesmiljø, der opfylder BMS’ ønsker og krav til en kvalitetsbetonet uddannelse.

Ny simulator

Nu har BMS tilsvarende opstillet en ny kransimulator hos EUC Lillebælt, der fremover bruger den til uddannelse af BMS’ lærlinge - men også har mulighed for at bruge den til lærlinge fra andre virksomheder. Simulatoren er også oplagt til efteruddannelse af kranfører, herunder EU-efteruddannelsen for kranførere.

EUC Lillebælt ser frem til at få udviklet kurser og implementeret simulatoren - som supplement til eksisterende kurser og uddannelser.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101