23948sdkhjf

Masterdrivere skal styrke rekruttering

Tradium Ring Djursland arbejder på ny uddannelse til masterdriver.

Erfarne chauffører fra gods- og persontransport, der har solid indsigt i deres egne virksomheders værdier og politikker for introduktion af nye medarbejdere.

Det er målgruppen hos Tradium Ring Djursland, der aktuelt arbejder på at færdiggøre en ny uddannelse til masterdriver – og herefter søger den AMU-godkendt hos Transporterhvervets Uddannelser, TUR.

28 kursister sluppet løs

Foreløbigt har de første to hold med hver 14 elever gennemført den nye uddannelse, der forløber over fem kursusdage. Dagene skal udvikle kompetencerne hos allerede erfarne og anerkendt dygtige chauffører, så de er klar til at coache og vurdere nye chaufførkandidater på deres egne arbejdspladser.

Uddannelsen til masterdriver skal samtidigt øge masterdriver-kandidaternes kendskab til en række værktøjer, der understøtter individuelle og identificerede behov hos de ansøgere og eventuelt nye medarbejdere, der ønsker at blive chauffører.

Bedre rekruttering

Konsulent Niels Erik Nielsen, Tradium Ring Djursland, forklarer til Vognmandens Fagblad, at det blandt andet handler om forbedret rekruttering, når uddannelsesaktøren nu er på vej med den nye uddannelse.

- På baggrund af gode observationer skal masterdriveren være med til at sikre, at nye medarbejdere – der ønsker job som chauffører – bliver hensigtsmæssigt placeret i virksomheden. En introduktion og placering af den nye medarbejder, der tager hensyn til opgavernes kompleksitet og de reelle kompetencer, som den nye medarbejder tager med i sit nyt job, forklarer Niels Erik Nielsen.

Uddannelsen til masterdriver fokuserer derfor, blandt andet, på at give kursisterne viden om aktiv lytning, samarbejde og konfliktløsning samt konstruktivt feedback. Desuden kan masterdriveren med fordel være bevidst om, at menneskers forskelligheder spiller ind på arbejdsmiljøet.

Tiltagende problem

Baggrunden for Tradium Ring Djurslands udvikling af den nye uddannelse er, at den tiltagende mangel på arbejdskraft i transportbranchen igen øger behov for, at endnu flere kandidater med chaufførpotentiale findes - og ikke mindst fastholdes i jobbet.

- Vi vurderer, at en række virksomheder er indstillet på at yde en større indsats for at udskille og fastholde kandidater, der har særlige udfordringer i forhold til håndtering af kommunikation, materiel og gods. Deres udfordringer kan være bredt fordelt fra manglende erfaring og læsevanskeligheder til særlige sociale behov ved brancheskift, tilføjer Niels Erik Nielsen til Vognmandens Fagblad.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125