Uddannelse

11. august 2017 - 02:42

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Ny international transport- og logistikuddannelse

11. august 2017 - 02:42

ErhvervsCentret i Greve Kommune benytter nu væksten i transport- og logistikbranchen som afsæt til en ny kompetencegivende efteruddannelse inden for international transport og logistik.

Initiativet i samarbejde med ErhvervsAkademi Sjælland skal være med til at sikre, at det lokale erhvervsliv får adgang til kvalificeret arbejdskraft, og at deltagerne på uddannelsen opbygger et netværk til andre i branchen.

 

Den praksisnære uddannelse henvender sig til ansatte, som til daglig arbejder med logistik i en produktions-, handels- eller transportvirksomhed. Uddannelsen sigter efter at give deltagerne viden, værktøjer og sparring til at effektivisere virksomhedens forsyningskæde og forbedre konkurrenceevnen.

 

Undervisningen foregår én gang om ugen i dagtimerne, fordelt over tre måneder, med start tirsdag 12. september. Der er mulighed for eksamen 28. november 2017 i ErhvervsCentret på Korskildelund 6 i Greve.

Støtte lokale virksomheder

Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed, daglig leder af ErhvervsCentret:

 

- Vi har valgt at udbyde en ny international uddannelse inden for transport og logistik i samarbejde med ErhvervsAkademi Sjælland, der har en stor erfaring og ekspertise inden for området. Vi har en stor klynge af transport- og logistikvirksomheder i Greve, og vi ved fra analyser og vores virksomhedsbesøg, at det er en branche i vækst. Samtidig er flere transport- og logistikvirksomheder på vej til at etablere sig i kommunen i det nye erhvervsområde ved Greve Nord ud til motorvejen ved afkørsel 27. Med det her tiltag vil vi gerne bidrage til, at vores lokale transport- og logistikvirksomheder kan opkvalificere deres medarbejderne og har nem adgang til kvalificeret arbejdskraft for at understøtte væksten og beskæftigelsen.

Kagefabrik

49-årige John Bosen Larsen har allerede tilmeldt sig uddannelsen. For et par måneder siden blev han udnævnt som konstitueret lagerchef i kagefabrikken Bisca Karen Volf, hvor han har arbejdet som lagerforvalter i 23 år.

 

- Den her uddannelse er relevant og nyttig for mig. Jeg har brug for at få ny viden og værktøjer til at varetage de nye opgaver, der følger med min nye funktion, understreger John Bosen.

 

I dag oplever John, at han som konstitueret lagerchef bruger for meget tid på de nye opgaver. Alt for ofte bliver han nødt til at spørge andre til råds eller prøve sig frem:

 

- Fordelen ved at tage uddannelsen er, at jeg så ikke længere skal gå og lede efter svar men selv kan løse opgaverne som lagerchef og bibeholde mit job her i virksomheden, som jeg er meget glad for. Det vil også give mig en ro og personlig tilfredsstillelse, at jeg udvikler mig fagligt og bliver opkvalificeret til at udfylde den nye rolle til perfektion. Jeg glæder mig også til at lære andre i branchen at kende og udveksle viden og erfaringer f.eks. om nye lagerstyringssystemer.

Læst i alt:

4 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger