23948sdkhjf

Simulator giver nye chauffører rutine

Den svenske landevej snor sig gennem en sneklædt skov, mens trækkeren kæmper sig op ad bakken med fuldt lastet sættevogn. På fabrikkens parkeringsplads skal lastbil og hænger manøvres hen til læsserampen. En turistbus kører gæster rundt i storbyens små gader med cyklister og modkørende.
 
Det er bare nogle af de scenarier, som kursister på Learnmark Efteruddannelse kan vælge imellem, når de sætter sig ved den nye bus- og lastbilsimulator. Her kan de vælge lige præcis det træningsforløb, der passer til deres behov, samtidig med at de får en realistisk oplevelse af at køre i trafikken.


For begyndere og rutinerede
Kenneth Eriksen, underviser på chaufføruddannelserne på Learnmark Efteruddannelse, ser mange muligheder i skolens nye simulator.
 
- Kursister, der aldrig har prøvet at køre med hænger, kan få en føling med, hvordan den reagerer, når man drejer og bakker. Mere rutinerede chauffører kan fx træne defensiv kørsel, som i år er i fokus på EU-efteruddannelse, fortæller Kenneth Eriksen.
 
Simulatorens tre store skærme har en god grafik, som ifølge underviseren giver et realistisk billede af at køre i virkelighedens trafik. Samtidig er der i simulatoren små motorer, så sædet vipper under almindelig kørsel og rykker sig kraftigt, hvis man fx kører mod en kantsten eller påkører en cyklist. Derudover registrerer en computer, hvor økonomisk man kører.
 
- Simulatoren kan på ingen måde afløse alle traditionelle køretimer i trafikken, men den er et godt supplement til undervisningen, hvor kursisterne uden økonomiske omkostninger kan bakke ind i en lygtepæl eller prøve, hvad der sker, hvis man ikke kører defensivt, siger underviseren.
 
Evaluering efter hver kørelektion
Efter hver lektion i simulatoren får kursisten en online evaluering af, hvor godt man har klaret lektionen.  
 
- På den måde kan jeg sammensætte kørelektioner til vores kursister, så de får lige præcis den træningskørsel, de har brug for. Og klarer de øvelserne uden fejl, kan de hurtigt få grønne flueben i deres opgaver og gå videre til andre øvelser, de har brug for at træne, fortæller Kenneth Eriksen.  
 
Mange kurser for chauffører
Learnmark Efteruddannelse udbyder transportkurser inden for disse kategorier:
EU-efteruddannelse gods og bus
Farligt gods
Godstransport med lastbil
Kran
Personbefordring med bus
Varebil
Vogntog

 
>> Se video, hvor underviser Kenneth Eriksen demonstrerer brug af simulatoren.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11