23948sdkhjf

Uheld med spiritus

Torsdag klokken 19.49 skete et sammenstød i krydset Nybyvej/Nygårdsvej i Vipperød ved Hobæk, da en 72-årig mand fra Vipperød i en persobil kørte fra Nygårdsvej ud på Nybyvej.

Fra Nygårdsvej mod syd kørte en tysk lastbil, som blev ført af en 58-årig mand fra Tyskland. Den 72-årige fejlvurderede hastigheden på lastbilen og kørte frem i krydset, hvor han havde vigepligt. De to køretøjer snittede hinanden, så der var kun tale om en mindre påkørsel. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Politiet kørte frem til stedet, hvor den 72-årige blev testet med alkometeret, da der var mistanke om, at han var spirituspåvirket. Alkometeret viste, at hans promille var over det tilladte, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efter blodprøveudtagelsen blev den 72-årige løsladt og politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter han vil høre nærmere om sagens videre gang. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078