23948sdkhjf

Undersøgelse frifinder Post Danmark for urent trav

En ekstern undersøgelse afkræfter en række påstande om Post Danmarks ledelse og virksomhed. Transportminister Benny Engelbrecht og Folketingets postordførere er netop blevet orienteret om undersøgelsens konklusioner på et møde i ministeriet. Det oplyser Transportministeriet selv i en pressemeddelelse.

Sagen bunder i, at postordførerne i forbindelse med et møde mellem ministeren og postordførerne i december 2019 overdrog ministeren en e-mail med et dokument, der indeholdt en række påstande om Post Danmarks ledelse og drift af virksomheden, herunder især samarbejdet mellem Post Danmark A/S og PostNord Logistics A/S.

Dokumentet havde ingen afsender, men påstandene var så alvorlige, at forligskredsen (regeringen, RV, SF og K) besluttede at undersøge sandhedsværdien af de fremførte påstande.

Undersøgelsen er foretaget af Deloitte, som ifølge Transportministeriet konkluderer følgende:

»Vi har afsluttet den i kommissoriet beskrevne uvildige undersøgelse og kan afkræfte påstandene i det anonyme brev af 18. december 2019,« udtaler partner i Deloitte Lynge Skovgaard.

Transportminister Benny Engelbrecht er tilfreds med undersøgelsens resultater:

»Det er ikke befordrende for det politiske samarbejde, at der verserer rygter om en virksomhed, som hører under mit ministerium. Derfor bad vi med det samme om at få undersøgt forholdene omkring påstandene. Jeg er meget tilfreds med, at der ikke er hold i dem. Det understøtter min tillid til Post Danmarks ledelse,« siger ministeren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079