2. juli 2019 - 14:37

App linkNu på Google Play

Ups ... 23 % af studentervognene havde fejl og mangler

Ups ... 23 % af studentervognene havde fejl og mangler

Arkivfoto: Politiet kontrollerer en studentervogn i 2018 inden afgang

2. juli 2019 - 14:37

Tungvognscenter Øst (TCØ) gennemførte i perioden 27.-30. juni 2019 en målrettet kontrol mod eksamenskøretøjer på Sjælland og Lolland-Falster.

 

14 eksamenskøretøjer havde fejl eller mangler, og to chauffører måtte skiftes ud
I forbindelse med kontrollen blev der samlet set kontrolleret 61 eksamenskøretøjer, og der blev optaget politirapport på 14 køretøjer. Det svarer til 23 % af køretøjerne.
 

To chauffører fik ikke lov at fortsætte kørslen

 

To eksamenskøretøjer måtte skifte chauffør, før de kunne komme ud og køre. I det ene tilfælde var chaufførens kørekort udløbet, og i det andet havde chaufføren overtrådt køre- og hviletidsreglerne, da chaufføren ikke havde taget de lovpligtige hvil, men havde kørt i for lang tid uden pause. Desuden manglede en godkendelse af vognens kontrolapparat, og et diagramark var ikke udfyldt korrekt. Endelig var vognens læssebagsmæk ikke sikret mod utilsigtet anvendelse under kørsel.

Herudover fordelte fejlene sig således:


• 1 fører blev sigtet for at bringe passagerne i fare (færdselslovens § 82, stk. 2), da studenterne sad på siden og oven på køretøjet
• 7 fejl og mangler på kontrolapparat/diagramark, og på et enkelt køretøj var takografen registreret med et forkert registreringsnummer
• 1 køretøj havde ikke fastgjort siddepladserne, og på et andet køretøj var vekselladet ikke fastspændt
• 4 ildslukkere var ikke tilset inden for den lovpligtige periode. I det ene tilfælde var ildslukkeren ikke tilset siden 2001
• Herudover blev der optaget rapport på manglende forsikringspapirer, førerkort, chaufføruddannelsesbevis og synsrapporter.

 

Midt- og Vestsjællands Politi: Det er ikke godt nok


Det er ikke mere end to måneder siden, at Tungvogncenter Øst holdt et informationsmøde for sjællandske vognmænd for at sætte fokus på sikkerheden ved eksamenskørsel og have en dialog med vognmændene om de problemstillinger, de er optaget af ved eksamenskørsel. Ved mødet deltog omkring 30 vognmænd, som repræsenterer i omegnen af 200 chauffører.

 

»Fejl på mere end hver femte af de køretøjer, vi kontrollerede, er simpelthen ikke godt nok. De unge mennesker, der skal ud og køre i studentervogn, skal have en god tur, og de – og deres forældre – skal kunne stole på, at sikkerheden er i orden og at chaufførerne og vognmændene har orden i deres papirer,« siger fg. politikommissær Henrik Fobian fra Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Han slutter:

 

»Ved informationsmødet i slutningen af april fik vi mange tilkendegivelser fra vognmændene om, at de gerne ser vi afholder et informationsmøde hvert år, og det ser ud til at være en rigtig god idé med alle de fejl og mangler, kontrollen viste.«

 

Regler for eksamenskørsel:


• Eksamenskørsel kræver ikke længere politiets tilladelse
• Alle køretøjet skal være godkendt af en synsvirksomhed senest 1 år før kørslen finder sted
• Ejeren af køretøjet skal have tegnet forsikring, der dækker personskade på de transporterede passagerer
• Hastigheden må ikke overstige 40 km/t i tættere bebygget område og 60 km/t uden for tættere bebygget område. De til en hver tid gældende hastighedsbegrænsninger skal følges.
• Eksamenskørsel må ikke finde sted på motorvej eller motortrafikvej
Kilde: Færdselsstyrelsen

 

 

Læst i alt:

3032 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger