31. august 2020 - 13:38

App linkNu på Google Play

Usædvanlig sag: Dansk lastbil taget for 21 tilfælde af ulovlig cabotage

Usædvanlig sag: Dansk lastbil taget for 21 tilfælde af ulovlig cabotage

31. august 2020 - 13:38

I sidste uge foretog Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi en tungvognskontrol ved Storebælt, hvor en dansk registreret lastbil blev bragt til standsning for rutinemæssig kontrol.

 

Lastbilen blev ført af en makedonsk chauffør, som foreviste en førerattest, der dokumenterede, at han var ansat i en slovensk transportvirksomhed. Chaufføren foreviste ligeledes en lejekontrakt, hvor det fremgik, at den slovenske virksomhed havde lejet den danskregistrerede lastbil for en længere periode.

 

»Det er en usædvanlig sag, da det typisk er udenlandske lastbiler, vi ser i sager om ulovlig cabotagekørsel. Det er første gang, jeg ser, at en dansk lastbil er involveret i ulovlig cabotagekørsel i Danmark. Selv om de udenlandske vognmænd tager nye metoder i brug i forsøget på at omgås lovgivningen og flyve under politiets radar, viser fangsten fra sidste uge, at de udenlandske vognmænd ikke kan vide sig sikre. Jeg er meget tilfreds med, at vi fik sat en stopper for den ulovlige cabotagekørsel,« siger fungerende politikommissær Henrik Fobian fra Tungvogncenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi.

Mindst 21 ulovlige cabotagekørsler i løbet af 14 dage

Ved kontrollen kunne politiet konstatere, at lastbilen de sidste 14 dage havde kørt en fast tur/retur mellem Aarhus og Køge. Det er derfor politiets opfattelse, at den slovenske virksomhed har udført mindst 21 ulovlige cabotagekørsler i Danmark.

 

Bødekrav på 210.000 kroner

 

Den slovenske transportvirksomhed blev sigtet for ulovlig cabotage, og lastbilen tilbageholdt som sikkerhed. Bødekravet i sagen lyder på 210.000 kroner.

Læst i alt:

3678 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger