»Jeg synes, man i bestyrelsen (Fjordforbindelsen Frederikssund, red.) skal kigge på en rabatordning. Og i de ordninger skal man tage hensyn til lokal og regional trafik, så man har muligheden for at udføre transportopgaver.«
Det siger Hans Andersen, der er medlem af Folketinget for Venstre, valgt i Nordsjællands Storkreds, med henvisning til, at lokale vognmænd, der er afhængige af at skulle krydse den nye forbindelse over Roskilde Fjord, Kronprinsesse Marys Bro, er utilfredse med at skulle lægge 41 kr., hver gang de passerer broen.