23948sdkhjf

Vejen genvinder titel som Årets Transport-kommune for næsen af Horsens

Gode rastepladser og grønne tiltag sikrede for andet år i trækVejen Kommune kåringen som Årets Transportkommune. Kampen om førstepladsen var dog tæt, da Horsens Kommune med en række Corona-tiltag og deres fokus på logistik og transport som en erhvervsmæssig styrkeposition sneg sig nærmere topplaceringen i den årlige undersøgelse, som udarbejdes af ITD.

- Under Corona-krisen er der ekstra mange, der har fået øjnene op for lastbilernes helt afgørende rolle for at holde samfundet i gang. Men det er også værd at bemærke og belønne den daglige indsats, som kommuner landet over lægger for dagen for at sikre gode vilkår for vejgodstransporten lokalt. Stærke og sikre rammevilkår for lastbilerne er nemlig fundamentet for vækst og velstand både lokalt og nationalt, og derfor er det skønt at kunne fejre en kommune som Vejen, der konstant forbedrer forholdene – blandt andet med gode forhold på rastepladserne og grønne tiltag som at sikre adgang til tankstationer med alternative drivmidler,siger ITD’s bestyrelsesformand, Christian Sørensen Madsen, der på vegne af brancheorganisationen kunne overrække prisen.

Vejens borgmester, Egon Fræhr, tog smilende imod kåringen.

- Vi er meget glade for at blive anerkendt som Årets Transportkommune for andet år i træk. Det er vi især, fordi vi har mange transportvirksomheder i Vejen, og derfor har vi længe prioriteret at skabe de bedst mulige betingelser for vejgodstrafikken. Vi er vant til at indgå i dialog med transporterhvervet om deres behov og ønsker, og undersøgelsen bekræfter, at det, vi gør for lastbiltransporten, er det rigtige. Målingen viser overordnet set, at vi gør det godt på området, så det kan vi kun være tilfredse med, siger Egon Fræhr.

ITD’s kåring af Årets Transportkommune er baseret på en undersøgelse, som er gennemført af analysebureauet IRIS Group. Den trækker på både statistiske data og en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til kommunerne, og i år var opløbet om titlen ekstra tæt. Horsens Kommune er nemlig med en række initiativer til gavn for vejgodsbranchen rykket nærmere toppen på ranglisten.

- Horsens har udnævnt logistik og transport som en erhvervsmæssig styrkeposition og har blandt andet været gode til at sætte ind med tiltag, der gør det nemmere for lastbilchauffører at begrænse risikoen for smittespredning under Covid-19. Eksempelvis har man opsat spritdispensere ved de kommunale bygninger, hvor vognmænd leverer varer, ligesom kommunen har givet mulighed for at levere varer til dagligvarehandlen i nattetimerne, så det er nemmere at holde fysisk afstand og reducere smitterisikoen, siger Christian Sørensen Madsen.

Ud over at kunne konstatere kamp om førstepladsen på listen, glæder han sig over, at flere kommuner er rykket op på listen og på den måde bidrager til den positive udvikling, som ITD håber, at den årlige undersøgelse af forholdene kan forstærke.

- Det er dejligt at se, at nogle kommuner siden 2019-undersøgelsen er rykket adskillige pladser op på listen. Det drejer sig for eksempel om Rebild, Norddjurs, Esbjerg og Assens, der virkelig rykker takket være politisk fokus på vejgodstransport det sidste års tid. Den indsats fortjener de stor ros for, siger Christian Sørensen Madsen.

Årets Transportkommune: Landsvinder og regionsvindere

Region Syddanmark:

Vejen Kommune (landsvinder)

Region Midtjylland:

Horsens Kommune

Region Hovedstaden:

Høje-Taastrup Kommune

Region Nordjylland:

Thisted Kommune

Region Sjælland:

Vordingborg Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064