14. maj 2018 - 01:44

App linkNu på Google Play

Vejinvesteringer er en gevinst

14. maj 2018 - 01:44

Af Redaktionen |

En ny samfundsøkonomisk analyse af fem infrastrukturprojekter i Danmark viser, at der er store samfundsgevinster ved at investere i veje. Gode vejinvesteringer og bedre infrastruktur resulterer i mindre trængsel og kortere rejsetid for både borgere og erhvervslivet.

 

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

I den samfundsøkonomiske analyse, som Incentive står bag, er fordele og ulemper ved fem projekter blevet vurderet. Det drejer sig om udvidelsen af Motorring 3, motortrafikvejen fra Holbæk til Vig, udvidelsen af E45 mellem Skærup og Vejle, Svendborgmotorvejen og Storebæltsbroen. Konklusionen er klar: Samfundet er blevet rigere ved at gennemføre projekterne.

»Analysen bekræfter, at investeringer i vejnettet giver store gevinster for samfundet. Jeg hæfter mig særligt ved, at analysen peger på ganske store samfundsmæssige gevinster ved mere og bedre vejinfrastruktur, og de positive effekter kommer både erhvervslivet og borgerne til gavn. Det giver et godt ståsted til at drøfte, hvordan vi begrænser den stigende trængsel i fremtiden«, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olsen.

Analysen peger på, at bilisterne på de udvalgte strækninger oplever, at det er nemmere og hurtigere at komme frem, og både forsinkelses- og ventetid er reduceret. Det samme oplever erhvervslivet, som reducerer deres omkostninger til transport og øger deres omsætning. Investeringer i vejnettet gør det også mere attraktivt at pendle, hvilket giver danskerne bedre muligheder for at arbejde længere væk fra deres bopæl, og virksomhederne bedre mulighed for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.

»Når vi investerer i vejene, er det i første omgang en fordel for dem, som bruger vejnettet hver dag. Men der er mange afledte effekter, som kommer os alle sammen til gode. Derfor vil regeringen øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, herunder til ny infrastruktur. Vi mener nemlig, at der bør investeres mere i vejene i de kommende år, ligesom der er behov for sammenhængende langsigtede beslutninger«, siger Ole Birk Olesen .

Analysen ser helt konkret på fem projekter på tværs af geografi og vejtyper, og der tegner sig et billede af, at det generelt har været fornuftigt at gennemføre projekterne. Analysen giver et mere detaljeret indblik i effekterne ved vejinvesteringer blandt andet påvirkning af BNP, arbejdsudbuddet og støjgener. Og denne evaluering af projekterne, efter de er åbnet, viser, at de i vid udtrækning lever op til de indledende forventninger om samfundsøkonomisk rentabilitet. De fem undersøgte projekter har nemlig en intern rente på mellem 5,5 pct. og 14,2 pct. med Storebæltsforbindelsen som den bedste investering.

En samfundsøkonomisk analyse er en systematisk vurdering af fordele og ulemper for samfundet ved at gennemføre et projekt. Fordele og ulemper opgøres i kroner og ører, og resultatet opgøres blandt andet som samfundets årlige afkast i procent, kaldet den interne rente. Er den interne rente over 4 pct., er projektet ifølge Finansministeriets vejledninger en god investering.

Læst i alt:

231 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger