Det kan være svært at blive klog på vejpakken. For selvom den er blevet snakket om, analyseret og diskuteret i to år nu – indtil EU-Parlamentet torsdag i den forgangne uge vedtog deres holdning til reglerne på området for vejtransport – så er det småt med konkrete ord på, hvad vejpakken vil betyde for den enkelte chauffør og vognmand.