23948sdkhjf

Vejpakken og grøn omstilling på dagsordenen i Bruxelles

Transportminister Benny Engelbrecht og Transportudvalget sætter i dag fokus på Vejpakken og den grønne omstilling af transportområdet, når de mødes i Bruxelles, hvor de blandt andet skal drøfte de danske prioriteringer med repræsentanter fra EU-systemet.

Vi skal bekæmpe social dumping på transportområdet. Det mener transportminister Benny Engelbrecht, og ifølge ministeren er Vejpakken et vigtigt redskab hertil. Derudover er ministeren meget optaget af den grønne omstilling af transportområdet, som er afgørende for, at regeringen kan nå sit ambitiøse klimamål.

Han ser derfor meget frem til senere i dag at deltage under Transportudvalgets studietur til Bruxelles, hvor de blandt andet sætter fokus på Vejpakken og den grønne omstilling af transportområdet, når de mødes med blandt andre kommissær Violeta Bulc og Karima Delli, som er formand for Europa-Parlamentets Transportudvalg.

»Det er vigtigt, at vi på tværs af partierne i Folketinget står sammen i kampen mod social dumping og i arbejdet for at sikre den grønne omstilling af transportområdet. Derfor ser jeg meget frem til, at jeg i dag skal drøfte de vigtige områder med mine danske kollegaer, når vi sammen tager dagsordenen op i EU,« siger Benny Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Forhandlingerne om Vejpakken er i sin afgørende fase, da der i øjeblikket foregår de afsluttende trilog-forhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

»Det er et meget stærkt signal, Folketingets partier sender ved at prioritere dette besøg i Bruxelles i de afgørende faser af forhandlingerne om vejpakken,« siger Benny Engelbrecht.

Under ministerens besøg står programmet blandt andet på møder med kommissær Violeta Bulc, MEP Andrey Novakov (EPP/BG), William Todts, som er direktør for Transport & Environment og Karima Delli, som er formand for EP’s Transportudvalg samt MEP Ismail Ertug (S&D/DE).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157