12. august 2020 - 01:47

App linkNu på Google Play

Vejpakkeregler på danske veje: Færdselsstyrelsen spørger branchen

Vejpakkeregler på danske veje: Færdselsstyrelsen spørger branchen

Arkivfoto.

12. august 2020 - 01:47

Det er Færdselsstyrelsen, der skal komme med en ændring til køre- og hviletidsbestemmelserne, når de nye regler på området træder i kraft 20. august som et resultat af vejpakken.

 

Fredag sendte Færdselsstyrelsen således et udkast i høring. Udkastet er blandt andet sendt til brancheorganisationerne, Rigspolitiet, domstolene og 3F.

 

Udkastet omhandler ændringer i både køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen og indeholder følgende ændringer:

 

· Indsættelse af en forpligtelse for transportvirksomheden til at opbevare og udlevere dokumentation for betaling for føreres indkvartering

 

· Indførelse af to nye nationale undtagelser

 

· Fastsættelse af krav vedrørende den erklæring, som politiet skal udstede, når de fjerner eller bryder en plombering til kontrolformål og eventuel genplomberer

 

· Indsættelse af en forpligtelse for transportvirksomheden til henholdsvis at opbevare og destruere data fra den intelligente takograf

 

· Straffehjemmel i forhold til sanktionering af to nye bestemmelser i køre- og hviletidsforordningen · Konsekvensændringer, herunder ændringer som følge af, at administrationen af området er flyttet fra Rigspolitiet til Færdselsstyrelsen

Dokumentation og kontrol

De nye regler betyder, at vognmænd fremover skal kunne dokumentere, – et år tilbage - at deres chauffører har været indkvarteret under ordentlige forhold, og at chaufførens arbejde er planlagt således, at han eller hun kan rejse retur til sit hjemland hver 3. eller 4. uge. (afhængig af om der har været afholdt to på hinanden følgende reducerede ugehvil red.). Vognmænd og transportvirksomheder skal udlevere dokumentation for dækning af omkostninger til chaufførernes indkvartering, hvis Færdselsstyrelsen forlanger det.

 

Undtaget de nye køre- og hviletidsbestemmelser er køretøjer der transporterer entreprenørmaskiner for en entreprenørvirksomhed inden for en radius af 100 kilometer og køretøjer, der leverer færdigblandet beton.

 

I samme ombæring som dele af køre- og hviletidsbestemmelserne ændres, sker der også en ændring i reglerne om lastbilers tachograf. I udkastet fra Færdselsstyrelsen står blandt andet, at de personer, der kan foretage genplombering af tachografer udvides, og der vil blive stillet krav om en særlig erklæring ved kontrol. Det bestemmes desuden, at politiet skal gemme en kopi af erklæringen i to år efter kontrollen.

Eftersom de nye regler for både køre- og hviletid og tachografer er ændringsforordninger, er der ikke så meget, der er op til Danmark selv at fortolke og bestemme.

 

»Den 20. august 2020 træder en ændringsforordning i kraft, der ændrer køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen. Ændringsforordningen er en del af Vejpakken. Da der er tale om en ændringsforordning, gælder den direkte i Danmark. Færdselsstyrelsen vil, når der foreligger en konsolideret udgave af henholdsvis køre- og hviletidsforordningen og takografforordningen på EUR-Lex (dvs. en udgave, hvor ændringsforordningen er indarbejdet), linke til denne udgave på vores hjemmeside,« skriver chefkonsulent Mette Bertelsen Haugen i en mail.

Tæt samarbejde

Fristen for at komme med bemærkninger til udkastet fra Færdselsstyrelsen er 4. september, og ændringsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. oktober 2020.

 

»Det kan desuden oplyses, at styrelsen har påbegyndt arbejdet med at opdatere styrelsens ”Vejledning om undtagelser fra køre- og hviletidsforordningen” samt ”Vejledning om reglerne på køre- og hviletidsområdet”. Afslutningsvist kan det oplyses, at arbejdet med at gennemføre ændringsforordningen sker i tæt samarbejde med aktørerne på køre- og hviletidsområdet, herunder Rigspolitiet og branchen,« slutter Mette Bertelsen Haugen.

 

 

 

Læst i alt:

991 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger