6. januar 2022 - 01:45

App linkNu på Google Play

Velkommen til et nyt år - oldermanden har ordet

Velkommen til et nyt år - oldermanden har ordet

6. januar 2022 - 01:45

Nytårshilsen fra oldermand i Vognmandslauget, Henrik Tofteng:

 

Efter at være valgt til Vognmandslaugets nye Oldermand tilbage i september sidste år, blev det så min tur til at byde vore medlemmer velkommen til et nyt arbejdsår.

 

2022 er lige begyndt, og et helt nyt og ubrugt år ligger foran os. Det er med både ydmyghed og også stolthed, at jeg overtog oldermandskæden efter Jørgen K. Jensens og hans legendariske 17 år på posten – det er store fodspor der skal trædes i, men jeg vil gøre mit bedste for at føre Lauget videre i respekt for vore langvarige historie, med også med et skarpt blik på, at nye tider kræver nye løsninger og en god portion forandringsberedskab.

Ser vi tilbage på året, der er gået, kan vi roligt sige, at vi har trænet med forandringer og usikre vilkår –  corona, kapacitetsknaphed og uforudsigelighed har været grundvilkår, vi nu har arbejdet under ikke blot i 21, men også det meste af 2020 – og det er gået alligevel, godt vil jeg endda sige, hvis vi maler med den brede pensel. Der er derfor god grund til at konstatere, at vi som vognmænd står godt rustet til også at møde udfordringerne, som de vil komme i 2022. Erhvervet har vist, at vi kan tilpasse os, at vi formår at finde nye løsninger og nye veje, når de ydre vilkår ændrer sig fra dag til dag. Uanset om det er midlertidige nedlukninger af sektorer, skærpede krav til værnemidler eller dokumentation over for kunder på vaccinerede eller testede medarbejdere – vi finder løsninger.

Ingen tvivl om, at vi håber, at hele samfundet kommer ind i en mere normal gænge igen – og gerne snart - selvom udsigterne ikke ser ud til, at coronavilkår er noget, der forsvinder lige med det samme.

 

Nu skal det så heller ikke handle om corona alene, selvom det har fyldt. Det er således også værd at hæfte sig ved nogle få andre punktnedslag i forhold fra året, der gik, der enten fik eller vil få indflydelse på vores arbejde som vognmænd i tiden, der kommer. En vigtig milepæl blev således nået med vedtagelsen af EU-vejpakken, der nu skal træde i kraft og vise sit værd. Selvom vi i Vognmandslauget blandt de fleste medlemmer måske ikke i det daglige mærker den internationale konkurrence på lønvilkår, er det alligevel mere end vigtigt, at det nye regelsæt sætter rammer for, hvad vilkårene er for transportydelser i Danmark og øvrige EU-lande, med et princip om at transporter skal ydes på nationale betingelser uanset farven på nummerpladerne.

Med det sagt vil det så også være forkert ikke at nævne et mindst lige så presserende problem, som vi nok alle er konfronteret med dagligt: manglen på kvalificeret arbejdskraft som chauffører. Det er en udfordring, vi har levet med længe, men den bliver tilsyneladende kun større. Som vognmænd skal vi derfor løfte en opgave endnu bedre end hidtil: vi skal gøre chaufførjobbet attraktivt, for vi er i konkurrence med rigtig mange andre erhverv, der har samme udfordring. En udfordring, der vil bestå, også når den sidste test-poder har lukket og slukket. Her har vi – som andre erhverv – brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få – også om den skal tiltrækkes fra udlandet. Vi hilser det derfor også velkommen, når statsministeren vil gøre det nemmere også at tiltrække folk fra udlandet. Kvalificeret arbejdskraft hilser vi velkommen, og vil vi også tilbyde vilkår, der er attraktive – vi skelner ikke, så længe vi møder arbejdskraft, der kan løse opgaverne.

”Grøn omstilling” slipper I heller ikke at høre om fra den nye oldermand, for tro mig, det er kommet for at blive. Helt præcist hvordan, i hvilken retning og hvornår er straks meget vanskeligere at sige noget præcist om. De skærpede miljøzoner, der trådte i kraft for blot et par dage siden, med krav om kun kørsel med Euro6norm-biler er bare ét af flere tiltag, der vil komme flere af. Som vognmænd må vores holdning være, at også vores sektor må holde for – ikke mere end andre, men med de midler og muligheder, som teknologierne tilbyder os. Så må meromkostningerne i øvrigt overvæltes på transportkøberne – den skal vi sikkert lige øve os på, men der er ikke nogen veje udenom.

På de indre linjer har de medlemsvendte aktiviteter ikke været mange i året, der er gået – af indlysende grunde med restriktioner på forsamlinger mv. Håbet skal være, at vi i 2022 igen kan ses oftere til faglige arrangementer, og her ved årets indgang kan jeg allerede annoncere, at vi planlægger Laugsforsamling 2022 til afvikling den 24. marts – så vi igen kan komme tilbage på sporet med laugsforsamlinger i marts måned, som vore vedtægter tilsiger. Mere herom senere, men slå gerne allerede nu kryds i kalenderen.

 

Må jeg med disse bemærkninger ønske dig, din familie, din virksomhed og dine medarbejdere et rigtig godt nytår 2022.

 

Henrik Tofteng, oldermand Vogmandslauget

Læst i alt:

363 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger