4. februar 2022 - 13:14

App linkNu på Google Play

- Velkommen til transportminister Trine Bramsen

- Velkommen til transportminister Trine Bramsen

4. februar 2022 - 13:14

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede fredag Danmarks nye transportminister. Det bliver Trine Bramsen, som skal sætte sig i ministerstolen på Frederiksholms Kanal.

 

ITD byder Trine Bramsen velkommen og håber på et tæt samarbejde mellem ministeren og branchen, lyder det i en pressemeddelelse fra vognmandsorganisationen.

 

 -Vi vil fra ITD og vejgodserhvervet først og fremmest sige velkommen til transportminister Trine Bramsen. Vi ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde om vejgodstransportens udvikling. Vejgodstransporten er et gennemreguleret erhverv, og her vil Trine Bramsens fortid som retsordfører komme hende til gavn. Sammen skal vi sikre lovgivning og nye politiske tiltag, der understøtter – og ikke kvæler den danske vejgodstransport, siger Carina Christensen, adm. direktør i ITD.

Der ligger en lang række vigtige opgaver klar på bordet i ministerkontoret, men øverst i bunken bør den store infrastrukturplan 2035 ligge klar til den nye minister, mener ITD. For planen indeholder nye vejinvesteringer for 64 mia. kr., og de må ikke blive forsinket, fremhæver man.

 

-Vi håber og forventer, at ministeren som det første tager fat på eksekveringen af infrastrukturplan 2035. Planen har været flere år undervejs, og det er helt afgørende for udviklingen af Danmarks vejgodserhverv, at arbejdet med planen videreføres. Der er et kæmpe behov for at få udbygget de centrale motorvejsstrækninger, og det vil koste samfundet og erhvervet dyrt, hvis det arbejde bliver forsinket, siger Carina Christensen.

- Vi håber også, at hun meget hurtigt vil sætte turbo under den grønne omstilling af den tunge transport. Her mangler vi i den grad politisk retning og handlekraft. Endelig kommer hun også til at forholde sig til den kritiske mangel på arbejdskraft i transporterhvervet, og her haster det med at finde bæredygtige løsninger, siger Carina Christensen.  

 

Vognmandserhvervet står i disse år foran store udfordringer, og det håber ITD, at ministeren vil sætte sig grundigt ind i.

 

-Vi vil gøre vores til hurtigt at introducere Trine Bramsen for vilkårene i vejgodstransporten. Branchen repræsenterer 88.000 direkte og indirekte beskæftigede og bidrager med 60 mia. kr. til dansk BNP. Vores erhverv udgør derfor et uvurderligt fundament for vækst og velstand i det danske samfund. Vi opfordrer til, at Trine Bramsen går i dialog med transportvirksomhederne og nøje lytter til erhvervet, så vi sammen kan løse tingene fornuftigt. Derfor er Trine Bramsen også altid velkommen til at komme ud og møde branchen, afslutter Carina Christensen.

Læst i alt:

692 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger